3 gode grunde til at du skal stoppe med at smide aske...

3 gode grunde til at du skal stoppe med at smide aske i naturen

762
0
SHARE

Måske du ikke tænker over, at det kan være problematisk, at du står på din altan eller terrasse og asker lige ud i naturen. Men for meget aske kan faktisk både være til gene for naturen og naboen, så måske du bare skulle til at anskaffe dig et udendørs askebæger.

Du har ikke styr på, hvor asken lander

Når du står på altanen med din cigaret og asker udover altanens gelænder, så tænker du ikke mere over, hvor asken lander, men du nyder i stedet, at du ikke skal tømme det klamme askebæger. Det kan dog ende med at blive et problem for underboen, som kan have en hel del aske liggende på sin altan, da asken i stedet for at ramme jorden blæser ind på altanen nedenunder.

Kan skade planterne i din have

Du tænker måske, hvor meget kan det skade at smide aske i haven, fordi det er et naturprodukt, men det kan faktisk gøre en hel del skade på både jord og planter. Blandt andet så kan jorden blive mere basisk, fordi asken ændrer på jordens PH-værdi. Det betyder, at havens planter har dårligere betingelser, og de kan begynde at få gule blade og vokse dårligt.

Selv blomsternes rødder kan blive ødelagt, sådan at blomsten til sidst kollapser. Desuden kan asken indeholde tungmetaller, som heller ikke er godt for jorden og planterne.

Dyrelivet kan også tage skade af asken i haven

Når aske spredes i haven, så kan der ske en kemisk reaktion, der danner det, der hedder lud. Hvis dette sker, så kommer der ikke ilt nok til jorden, hvilket kan skade livet for orme og mikroorganismer, som lever i jorden. Fjern i stedet al aske fra haven.