Opbevaringskurvene har fundet deres plads

Opbevaringskurvene har fundet deres plads

1108
0
SHARE

… og de er i den grad kommet for at blive. Hvis du vil være med på moden, kan du med fordel kaste dig ud i en samling af kurve i forskellige størrelser og former. Placer dem skødesløst i hele hjemmet, og brug dem gerne som potteskjulere og opbevaring.

Hos BOXdeLUX finder du et væld af opbevaringskurve i alle de farver, størrelser og former, du kan drømme om. Vi har udvalgt et par af vores yndlings – måske er det også dine?

Bloomingville kurv i søgræs

Denne kurv er set et hav af gange i boligmagasiner og hos de store bloggere. Og det er der en grund til. Med sin fine, lidt sammenfaldende form har den et skønt, organisk udtryk, der gør den perfekt i den nordiske indretning. Den fungerer godt som potteskjuler, men kan bestemt også bruges til sokker, ungernes legesager eller hvad du ellers har brug for at gemme lidt væk.

Alibaba vasketøjskurv

Denne kurv er fantastisk skøn med sin tykke, lave form. De strittende håndtag og det bløde låg giver et roligt og uformelt look, og kurven passer perfekt til det lyse badeværelse, hvor naturens farver kommer i spil.

Hûbsch kurve i søgræs

Disse kurve er mere stive og stringente end de to forrige, men de er mindst lige så lækre. De egner sig perfekt til et lyst, skandinavisk hjem, og vil være så smukke med et par plaider stikkende op over kanten.

Lia kurv i vandhyacint

Er du ikke så glad for det bløde udtryk, kurvene får, når de er lavet af søgræs, så er en kurv i vandhyacint måske noget i stedet. Denne model er super smuk med de buede spidser, og den vil gøre sig godt til opbevaring af familiens hjemmesko.

RICE Raffia kurv

Har du et reolsystem med firkantede rum, så er disse smukke kurve fra RICE et musthave. De har et blødt og lækkert look, og det fine læderhåndtag afslutter kurven på smukkeste vis. Vælg din yndlingsfarve eller mix farverne for et finurligt og farverigt udtryk.

Nordal fletkurv

Denne lille sag er til dig, der gerne vil have lidt natur ind i køkkenet. Brug den som brødholder eller frugtkurv, og placer den gerne midt på bordet, så alle kan nyde det smukke syn.

Er der ingen af de seks modeller, der er dine absolutte favoritter, så kig i stedet forbi BOXdeLUX, hvor du finder et kæmpe udvalg af forskellige kurve i alle størrelser og farver. Der er helt sikkert også noget for dig.