Skab en hyggelig terrasse eller gangsti med havefliser

Skab en hyggelig terrasse eller gangsti med havefliser

1166
0
SHARE

Det er fedt at have en have. I hvert fald det meste af tiden. Når det er godt vejr, kan solen nydes ad libitum, og selv når vejret er dårligt, har haven sine fordele, med frisk luft og fri leg. Men med haven følger også havearbejdet. Vil du minimere den tid, du bruger på at slå græs og passe have, kan du anlægge en terrasse med elegante havefliser.

Havefliser har den fordel, at de skal vedligeholdes meget sjældnere end græs eller træ. Græsset skal som enhver haveejer ved slås en gang om ugen det meste af sommerhalvåret, hvis det skal se pænt ud. Træ skal gerne oliebehandles hvert år, hvis din investering skal holde længe.

Fliser nedbrydes ikke på samme måde som træ, som årene går. De fleste fliser behøver du ikke rense oftere end hvert andet eller tredje år. Og så er behandlingen noget nemmere, end når du vedligeholder træ: Du skal ikke ned på knæ med en pensel og oliere hvert enkelt bræt. I stedet kan du anvende en smart og ergonomisk fliserenser, som du kan betjene i oprejst tilstand.

Du kan få et væld af forskellige fliser, og valget afhænger kun af din smag og dit budget. Der findes både helt almindelige fliser, og så de mere dekorative af slagsen, hvor der er indgraveret mønstre eller tegninger i flisen. Valget er frit, når du fliselægger din have.

Mindre vedligehold, mere tid til havehygge

Fliser kan anvendes til uendeligt mange formål. Du kan anlægge en ny indkørsel, have-stier, terrasser og meget mere med fliser. Desuden kan du få dem i mange forskellige mål, f.eks. 50 x 50, 25 x 50, 40 x 40, 20 x 40, eller sågar 40 x 80. Du kan kombinere fliserne som du har lyst, og altså skabe lige præcis de resultater, som du ønsker.

Mange har store udearealer, som de ikke får brugt. Det er ofte udtryk for, at de ikke kan overskue at vedligeholde græsset og de forskellige planter, som gror frem igen og igen. Hvis du lægger fliser i de områder, slipper du for en hel masse vedligehold, og samtidig er der større sandsynlighed for at du faktisk får brugt området.

Fliser er også praktiske at bruge som afgrænsning af havebed eller selve terrassen og indkørslen.

Skab din drømmehave med robuste kvalitetsfliser, og få optimeret din have og dit udeliv!