Historiske veje som du burde udforske

Historiske veje som du burde udforske

555
0
SHARE

Vi bruger dem stort set hver dag, de er med til at føre os ud i verden, og de kan være et heftigt samtaleemne, når trafikken er for tæt. Uden vejskilte ville vi ikke kende til deres navne, eller hvor de fører hen, men veje har til alle tider været en vigtig del af samfundets struktur og opbygning. De har gjort det muligt for kunstnere at komme rundt og få ny inspiration, sikret handel mellem lokalsamfund og har ellers været med til at binde os sammen. Dette er disse historiske veje eksempler på.

Oldtidens danske handelsvej

Hærvejen er en gammel færdselsåre, som går op igennem Jylland. Der findes spor af vejen, som viser, at den kan have omkring 4000 år på bagen, men de tidligste skriftlige kilder omhandlende vejen er fra middelalderen. Vejen har blandt andet været brugt til at fragte okser fra Tyskland til Danmark, og derfor bliver vejen i dag også kaldt for oksevejen.

USA’s oprindelige hovedvej

Hvis du en dag skal til USA, så kan du med Route 66 køre tværs over USA. Ruten, som går fra Chicago til Californien, var USA’s oprindelige hovedvej fra år 1926, indtil den mistede sin betydning ved byggelsen af motorvejsnettet mellem staterne. I 30erne blev vejen i høj grad brugt af migranter på deres vej til vesten.

Silkevejen du kender fra historien om Marco Polo

Silkevejen er et navn, som først blev benyttet fra sidste halvdel af 1800-tallet, men det dækker over en historisk vej, som har haft stor betydning for handlen mellem kontinenter helt tilbage til år 200. Vejen går gennem Asien, Kina og til Middelhavsområdet. Det var denne vej, Romerne brugte til at få fragtet silke.

Veje har og vil dermed altid have en større betydning for samfundet, end du måske lige gik og tænkte over.