Den Blå Planet har noget for alle

Den Blå Planet har noget for alle

1384
0
SHARE
Den blå planet

Der er få seværdigheder, som både børn og voksne synes er spændende. Det kan nemlig være meget svært at ramme alle målgrupper. Som regel vil man som forældre eller bedsteforældre gå med til at lave det, børnene synes, er sjovt. Det kan for eksempel være at gå i Zoologisk Have. Det er en sjov og hyggelig oplevelse, fordi ens børn synes, at det er sjovt og hyggeligt, men ofte vil man som forælder kede sig lidt. Det samme er tilfældet den anden vej. Mange børn bliver hevet med på museer og til udstillinger, hvor de keder sig bravt.

Den Blå Planet er dog en oplevelse, som både børn og voksne vil kunne lide. Akvariet er en erstatning for det gamle Danmarks Akvarium. Det er nu rykket ind i en helt ny bygning med meget moderne omgivelser. Det giver en helt anden oplevelse af fiskene, krybdyrene og pattedyrene, der lever i akvariet. Voksne vil derfor også synes, at akvariet er interessant.

I det område som Den Blå Planet kalder Oceanet lever hajer og kæmpe rokker. Gennem det store bassin går en glastunnel, så det er muligt at se hajerne og rokkerne fra neden og fra siden. Det er en helt  anden måde at opleve dem på. Hvis man vil lidt tættere på hajerne, er det også muligt at komme ud at dykke med dem i bassinet. Bassinet er otte meter dybt. Der er dermed god mulighed for at komme ud at dykke.

Hvis du ikke har lyst til at dykke med hajerne, men gerne vil tættere på dyrene, kan du bestille en billet, der giver dig nærkontakt med hajer og havoddere. Her bliver du fulgt af en dyrepasser, der fortæller dig om dyrene. Du kommer med bag om “scenen” og kommer helt tæt på fisk og dyr. Det er en oplevelse, som både børn og voksne vil sætte pris på. Også voksne, der ikke har børn.

Havodderne har deres eget anlæg, der er bygget til alle deres narrestreger, lige ved siden af anlægget om fisk og dyr i Færøerne. Her kan man opleve søpapegøjerne på deres fuglefjeld og de hajer, der kan leve i farvandet omkring Færøerne. Der er selvfølgelig også mange af de fisk, som vi nok bedst kender fra spisebordet, for eksempel torsk, helleflynder og havkat.

Den Blå Planet har også et stort regnskovsområde, hvor man blandt andet kan se krokodiller.

Du kan læse mere og planlægge dit besøg på denblaaplanet.dk.